Find svar på de mest stillede spørgsmål fra Webinaret "Behandlingspause ved osteoporose – Hvorfor, Hvornår og Hvordan?”

1. Hvad er atypiske hoftebrud?

Vedbehandling af osteoporose med specielt bisfosfonat (f.eks. alendronat, risedronat, ibandronat, aclasta) og prolia kan der i meget sjældne tilfælde opstå det, man kalder et atypisk hoftebrud. Disse brud adskiller sig bl.a. fra almindelige osteoporotiske hoftebrud ved deres placering og udseende.

Atypiske hoftebrud opstår typisk i den øvre ende af lårbensskaftet, lidt længere nede end hvor de almindelige hoftebrud sker. De viser sig nogle gange ved, at patienten oplever smerter i den øvre del af låret eller lysken i uger eller måneder, før bruddet sker, hvilket ikke er tilfældet med typiske osteoporotiske hoftebrud. Atypiske hoftebrud kan ske næsten uden forudgående traume.

Atypiske hoftebrud er dog meget sjældne, og risikoen for dem opvejes normalt i høj grad af fordelene ved osteoporosebehandling. Eksempelvis har et studie vist at 5 års bisfosfonat behandling i gennemsnit forbygger 25 osteoporotiske hoftebrud for hver gang det udløser et atypisk hoftebrud. Da risikoen for atypiske hoftebrud stiger lidt med behandlingsvarigheden af bisfosfonat/prolia behandling, og vi ved at en behandlingspause fra bisfosfonat kan mindske risikoen for atypiske hoftebrud, skal der undervejs i behandlingsforløbet løbende, på individuel basis, tages stilling til om der skal holdes en behandlingspause fra bisfosfonat (der kan ikke holdes behandlingspause fra denosumab). 

2. Ved man at de atypiske hoftebrud opstår oftere hos de der har været i behandling med bisfosfonat?

Ja, det er korrekt, at atypiske hoftebrud opstår oftere hos patienter, der har været i behandling med bisfosfonat (f.eks. alendronat, risedronat, ibandronat, aclasta). Risikoen er ligeledes øget ved prolia behandling. Forskning har vist, at risikoen for disse brud stiger, jo længere tid man har været i behandling. Bisfosfonater og prolia virker ved at hæmme knoglenedbrydningen. På den ene side medfører dette en stigning/stabilisering i knoglemassen, hvilket forklarer en stor andel af behandlingens knoglebrudsforebyggende effekt. Den hæmmede knoglenedbrydning nedsætter dog knoglens evne til at reparere mikroskader på knoglen, som løbende opstår under belastning. Man mener at langtidsbehandling med bisfosfonat/prolia hos nogle kan føre til en ophobning af mikroskader på knoglen, som i meget sjældne tilfælde kan udvikle sig til et atypisk hoftebrud. Atypiske hoftebrud er dog meget sjældne, og risikoen for dem opvejes normalt i høj grad af fordelene ved osteoporosebehandling.

3. Har læst et sted at man ikke kan tage prolia hele livet og at man på et tidspunkt skal skifte til anden behandlingHar det noget på sig?

Det er en individuel vurdering om en patient skal fortsætte med prolia behandling livslangt. Hvis man stopper med prolia behandling uden at man bliver omlagt til anden behandling (bisfosfonat) kan det føre til at stort og hurtigt tab af knoglemasse og der ses en øget risiko for særligt sammenfald i ryggen. Selv hvis man bliver omlagt til bisfosfonat (normalt alendronat eller zoledronsyre), skal man forvente et mindre tab i knoglemasse ifm. omlægningen. Udgangspunktet er derfor ofte at prolia er en behandling, som man skal fortsætte med livslangt. Hvis ens knoglemasse stiger så meget under prolia behandlingen, at det vurderes, at man forsat vil være i lav risiko for lavenergi brud, selv efter det mindre tab af knoglemasse, som ofte ses ved omlægning fra prolia til bisfosfonat, vil omlægning fra prolia til bisfosfonat være en mulighed. Desuden kan omlægning til bisfosfonat blive nødvendigt, hvis man oplever væsentlige bivirkninger til prolia. Omlægningen til bisfosfonat giver mulighed for på sigt at holde en behandlingspause, som mindsker risikoen for atypiske hoftebrud. Vi ved at selv efter 10 års behandling med prolia overgår de gavnlige effekter af behandlingen på knoglerne væsentligt risikoen for sjældne alvorlige bivirkninger (f.esk. atypiske hoftebrud), som forsat er sjældne efter 10 års behandling. Vi har dog ikke data for risikoen for atypiske hoftebrud ved meget lang tids behandling (+15 år) med prolia og derfor må fordelene ved forsat behandling uden omlægning opvejes imod de potentielle ulemper.  

4. Jeg skiftede fra Alendronat til Ibandronsyre fordi, jeg begyndte at tabe håret. Jeg forstår nu, at Alendronat er bedre end Ibandronsyre i forhold til at holde pause. Bør jeg skifte tilbage til Alendronat?

Hårtab er en sjælden, men kendt bivirkning ved alendronat. Alendronat binder sig bedre til knoglerne end ibandronsyre, hvorfor effekten af alendronat normalt holder længere tid end effekten af ibandronsyre under en behandlingspause. Vi har ingen studier som undersøger om det er sikkert at holde en behandlingspause fra ibandronsyre (disse er kun lavet for alendronat og zoledronsyre). Hvis det vurderes at din risiko for lavenergibrud er lille efter f.eks. fem års behandling med ibandronsyre, ville det dog godt kunne forsvares at holde en behandlingspause herfra, hvis behandlingspausen kontrolleres med en DXA-skanning efter eksempelvis 1 år og evt. tidligere kontrol med knoglemarkører. Det er dog en individuel vurdering om og hvornår en behandlingspause fra ibandronsyre skal holdes. Om du skal skifte tilbage til alendronat afhænger således af flere faktorer, bl.a. hvor generet du er af dit hårtab og om du vil være kandidat til behandlingspause til alendronat efter eksempelvis 5 års behandling. Der kan være andre forhold som gør sig gældende ift. om ibandronsyre eller alendronat er den bedste behandling for dig.  

Hvis du er bekymret over forskellen i langtidseffekt og mulighederne for pause, kan du drøfte det med din læge eller booke en konsultation med en af lægerne hos OSAIAs Osteoporoseklinik.

5. Kan man bruge knoglemarkører ved behandlingspause med Prolia?

Man kan ikke holde behandlingspause fra prolia. Udgangspunktet er at hvis man skal ophøre med prolia skal man omlægges til bisfosfonat behandling. Ifm. omlægningen til bisfosfonat behandlingen anvender man nogle steder knoglemarkørerne til at vurdere om man har tilstrækkelig effekt af alendronatbehandling eller om man skal overgå til zoledronsyrebehandling. Hvis man inden omlægningen til bisfosfonat har fået over 2,5 års behandling med prolia anbefales det normaltvis at man omlægges til zoledronsyre primært. Under zoledronsyre behandlingen kan man anvende knoglemarkørerne til at vurdere om der er behov for flere behandlingen med zoledronsyre indenfor det første år efter omlægning fra prolia. 

6. Kan man ikke holde behandlingspause fra Ibandronat syre (1xmndtl.)?

Ibandronsyre binder sig dårligere til knoglerne end alendronat og zoledronsyre, hvorfor effekten af ibandronsyre normalt holder kortere tid end effekten af alendronat under en behandlingspause. Ingen studier har undersøgt om det er sikkert at holde en behandlingspause fra ibandronsyre (behandlingspausestudier er kun lavet for alendronat og zoledronsyre ). Hvis det vurderes at din risiko for lavenergibrud er lille efter f.eks. fem års behandling med ibandronsyre, ville det dog godt kunne forsvares at holde en behandlingspause herfra, hvis behandlingspausen kontrolleres med en DXA-skanning efter eksempelvis 1 år og evt. tidligere kontrol med knoglemarkører. Det er dog en individuel vurdering om og hvornår en behandlingspause fra ibandronsyre skal holdes.

Hvis du overvejer en behandlingspause eller er bekymret over langtidseffekter, kan det være værd at tale med en læge om eventuelle alternativer eller strategier for eventuelt at opnå en pause

7. Hvis en dexa viser, efter 3 år, at man nu har meget bedre knogler, kunne man så holde en behandlingspause før der er gået 5 år?

De studier som undersøger om en behandlingspause er sikker undersøger personer som har fået hhv. 5 og 3 års behandling med alendronat og zoledronsyre. Vi kan derfor ikke som udgangspunkt anbefale at man holder en behandlingspause efter 3 års bisfosfonat behandling. Hvis der er et stort ønske fra patientens side om at der holdes en behandlingspause, kan lægen dog være med til at vurdere patientens aktuelle brudrisiko (hvis den er moderat til høj taler det i mod at holde en behandlingspause) og være med til at lægge en plan for kontrol af den eventuelle behandlingspause. Der er flere faktorer der spiller ind ift. risikoen for brud/tab af knoglemasse ved en behandlingspause og patienten bør rådgives på individuel basis. Det er derfor en god idé at tage en grundig snak med en læge om, hvordan din brudrisiko ser ud, og om en pause kan være gavnlig i netop dit tilfælde.

8. Kan du beskrive den usikkerhed som der er ved scanning. Jeg har hørt at hvis man ikke ligger præcis på samme måde som sidst man blev scannet, så er der usikkerhed om resultatet. 

Flere faktorer kan bidrage til den usikkerhed der er på gentagne målinger af knoglemineraltætheden ved en DXA-skanning. For at kunne sammenligne resultaterne af to DXA-skanninger er det vigtig at man bliver skannet på samme skanner eller på skannere som er krydskalibreret med hinanden. Derudover er det vigtig at man så vidt muligt ligger på samme måde ved skanningerne. Normalt følger skanningspersonalet en fast protokol bl.a. ift. lejring af personen som skal skannes. Dette mindsker usikkerheden på skanningen. Ændringer i knoglemineraltætheden på over 3 % i lænderyggen og på over 4 % i den totale hofte region anses normalt som værende reelle ændringer, som ikke kan tilskrives måleusikkerhed. 

9. Oplever ofte smerter i knogler og muskler fra lænd til knæ om natten og vågner mange gange. Er lidt urolig for, om det kan være begyndende bivirkninger fra alendronat, som jeg nu har fået i 3 år?

Det er forståeligt, at du er bekymret, når du oplever smerter i knogler og muskler. Smerter i led og knogler er en almindelig kendt bivirkning til alendronat behandling, som dog typisk ses under opstart af behandlingen og som ofte er forbigående. Inden symptomerne tilskrives mulige bivirkninger til alendronat, vil jeg derfor anbefale dig at få en lægelig vurdering af om der er en anden årsag til dine smerter, hvilket vil være mere sandsynligt.