Find svar på de mest stillede spørgsmål fra Webinaret "Til dig med osteoporose – få viden og værktøjer der virker"

En kortvarig overgangsalder på 2 år vil sandsynligvis ikke alene føre til osteoporose i slutningen af 50’erne, medmindre der også er andre risikofaktorer. Dog kan den have bidraget til lidt tidligere knogletab, især hvis østrogenniveauet var lavt i perioden.   

For at kunne vurdere din individuelle risiko anbefaler vi: 

• DXA-scanning for at måle knoglemineralindhold 

• Måling af knoglemarkører (CTX og PINP) for at se om knogleomsætningen er forhøjet sammenlignet med gennemsnittet hos præ-menopausale kvinder.  

Alendronat nedsætter knogle re-modelleringen ved at hæmme osteoclast-aktiviteten (knoglenedbrydningen). Der ses også en sekundær effekt på osteoblasterne, da knoglenedbrydningen er nedsat, får osteoblasterne færre signaler til at danne ny knogle, men de udfører stadig lidt knogleopbygning.  

Nettoeffekten er øget knoglemineralindhold, især de første 3-5 år hvilket styrker knoglerne. Over tid kan knoglernes mikroarkitektur reduceres, da gammel knogle ikke udskiftes optimalt, og derfor anbefales det at holdes behandlingspause efter 5-10 år. Se herunder. 

I appen Mine Knogler kan du se et webinar omkring behandlingspause helt gratis.  

Desværre er der nogen sygehuse, der er begyndt på dette på grund af lange ventetider på DXA scanninger. Hos OSAIA kan vi både henvise til DXA scanning og give dig svar via appen Mine Knogler. Det kræver blot at du opfylder kriterierne for at blive DXA scannet. Det kan vi hjælpe dig med at vurdere i forbindelse med en gratis forundersøgelse, som du kan booke via vores hjemmeside osaia.dk eller via vores app Mine Knogler.  

Der er forskning der viser at protein spiller en vigtig rolle i knoglemetabolismen, herunder osteoblastfunktionen. Knogler består af ca. 50% kollagen (protein) som giver dem styrke og fleksibilitet. Protein er også nødvendig for osteoblaster, der danner ny knogle. En passende mængde protein kan derfor mindske tab af knoglemasse. Særligt hos ældre. Protein er også vigtig for musklerne, som med alderen også svækkes. En god muskelmasse er vigtig for at beskytte knoglerne og reducere risikoen for fald.  

Anbefalingen for voksne er mindst 1 g. protein pr. kg kropsvægt dagligt for ældre og personer med øget risiko for osteoporose.  

Reference:  

Wong, S.C. et al. (2008): Protein intake and bone mineral density in the elderly. Osteoporosis International.   

D-vitamin og K-vitamin har forskellige funktioner. D-vitamin optages i tyndtarmen og er fedtopløseligt, hvilket betyder, at det bedst optages sammen med fedt. K-vitamin er ikke nødvendigt for D-vitaminoptagelsen. D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmen og hjælper med at opretholde blodets calcium niveau. Når D-vitamin aktiveres i kroppen, øger det produktionen af calciumtransportproteiner i tarmcellerne. Det gør at kroppen kan optage mere calcium fra kosten.  

K-vitamin aktiverer osteocalcin, som hjælper med at binde calcium til knoglevævet. Derfor kan der teoretisk ske det at hvis man får for meget D-vitamin, men ikke nok K-vitamin, kan calcium aflejres andre steder i kroppen (f.eks. i blodkarrene i stedet for i knoglerne). Men spiser man en normal og varieret kost, vil man som dansker sjældent mangle K-vitamin. Mangel på K-vitamin ses hos personer med lavt grøntsagsindtag, personer med tarmsygdomme, personer der tager langvarig antibiotika eller personer der tager blodfortyndende medicin.   

Behandling med Alendronat bør typisk vare 5 år, hvorefter man vurderer behovet for fortsat behandling. For patienter med høj risiko for brud kan behandlingen forlænges op til 10 år.  

Den største effekt af Alendronat ses de første 5 år. Herefter anbefales ofte en pause, hvor man kan overvåge knoglestatus med knoglemarkører og DXA-scanning.  

Varigheden af pausen afhænger af din risiko for brud.  

1. Lav risiko (T-score > -2,5 og ingen nylige brud) à Pause på 2-5 år, hvorefter DXA og knoglemarkører vurderes. Hvis knogletætheden er stabil, kan pausen fortsætte 

2. Moderat risiko (T-score = -2,5 og ingen nylige brud) à Pause på 1-2 år, med tæt opfølgning med DXA og knoglemarkører. 

3. Høj risiko (T-score < -2,5 og nyligt / tidligere brud) à kort pause (0-1 år) eller slet ingen pause. Alternativt skift til en anden behandling som Prolia eller Evenity.  

Knoglemarkører kan anvendes til at vurdere om knogleomsætningen stiger for meget under pausen. De mest relevante er: 

• CTX, som markør for knoglenedbrydning 

• PINP, som markør for knogleopbygning  

Hvis CTX stiger markant i forbindelse med pausen kan det indikere en øget knoglenedbrydning. I dette tilfælde vil man anbefale en kortere pause eller genoptagelse af behandling.  

Hvis PINP forbliver lav kan det tyde på at knogleomsætningen stadig er hæmmet og pausen kan fortsætte.  

Hos OSAIA tilbyder vi at tage knoglemarkører i hele landet. Blodprøven tages på det nærmeste sygehus og svaret får du fra en af vores læger i appen Mine Knogler.  

Risikoen for kæbenekrose er generelt lav ved behandling med Alendronat sammenlignet med intravenøs behandling med Zoledronsyre (fx Aclasta).  

Risikoen for kæbenekrose øges ved:  

• Langvarig brug af Alendronat (> 5 år) 

• Tandindgreb, fx tandutrækning eller implantater 

• Dårlig mundhygiejne eller tandinfektioner 

• Kræftbehandling (som fx kemoterapi og strålebehandling) 

Forebyggelse: 

• God mundhygiejne og regelmæssig tandlægebesøg 

• Informer tandlægen om at du er i Alendronatbehandling før et større tandindgreb 

• Overvej midlertidig pause i behandlingen før større kirurgisk tandindgreb (skal ske i samråd med lægen).  

På nuværende tidspunkt er det kun praktiserende læger i Region Hovedstaden eller afdelinger for knoglesygdomme på sygehusene, der tilbyder at tage knoglemarkører i det offentlige.  

Hos OSAIA Osteoporoseklinik kan vi tage den i samarbejde med landets hospitaler. Det kræver en konsultation med en af vores læger, som så kan rekvirere blodprøven. Svaret får du via appen Mine Knogler eller via en online konsultation.  

I appen under ”Artikler” kan du se et gratis webinar med læge og forsker Michael Rand, der fortæller om knoglemarkører.  

Vibrationstræning har vist sig at være effektiv til at reducere tab af knoglemineraltæthed særligt hos personer med lav mobilitet eller høj risiko for fald og brud. Forskning viser, at vibrationstræning kan være effektiv til at styrke knoglevæv hos personer med osteoporose. Effekten afhænger af træningsfrekvens, intensitet og varighed samt typen af vibration. Det anbefales, at man træner med helkropsvibration mindst tre gange om ugen. De bedste resultater ses med sessioner, der varer mellem 10 og 20 minutter per gang, ved moderate til høje frekvenser (15-40 Hz), og med varierende øvelser med forskellige muskelgrupper.  

De fysiologiske mekanismer bag vibrationstræning indebærer, at mekaniske impulser fra platformen forplanter sig gennem kroppen og skaber små, gentagne belastninger på knoglevævet. Dette stimulerer knogleopbygning via aktivering af osteoblaster (celler, der opbygger knogle) og forhindrer knoglenedbrydning. Desuden forbedrer vibrationstræning muskelstyrke og balance, hvilket mindsker risikoen for fald og dermed brud.  

Studier har vist forbedringer i knogletæthed i både rygsøjle og hofte hos postmenopausale kvinder, når vibrationstræning kombineres med medicinsk behandling med Alendronat.  

Så ja – vi anbefaler vibrationstræning, men vi anbefaler ikke at det står i stedet for styrketræning, men anvendes som supplement.