Viden
Nederst i appen kan du trykke på ”Viden”. Her vil du finde den nyeste viden omkring osteoporose.
Videnssektionen er delt op i følgende områder: Viden om osteoporose, Viden om knogleskanning, Viden om knoglebrud og sammenfald, Et typisk patientforløb, Om medicinsk behandling, Om knoglevenlig livsstil, Om knoglevenlig træning, Spørgsmål og svar om osteoporose, Hvis du vil vide mere. Ud fra hver fane kan du trykke ”vis mere” og få adgang til artikler inden for dette emneområde
Min Knoglekonto
For at hjælpe dig med om du mestrer livet med osteoporose tilstrækkeligt, har vi lavet en osteoporose test der hedder OSAIA Hexagon®. Testen består af 6 spørgsmål hvor du skal evaluere dig selv, og hjælpe dig til at få et overblik over hvordan du håndterer din osteoporose ud fra de faktorer som har størst betydning for knoglesundheden.
Når du har svaret på de 6 spørgsmål vil du komme ind på Min Knoglekonto hvor du vil have et overblik over dine svar og læse mere om hver af de 6 områder fra testen.
Du finder Min Knoglekonto ved at trykke på ikonet ”Min Side” nederst i appen
Book en forundersøgelse
Efter du har taget testen, har du mulighed for at booke en forundersøgelse med en af vores rådgivere. Til forundersøgelsen vil vi ud fra dine behov og ud fra de spørgsmål du måtte have komme med en anbefaling til hvad vi kan tilbyde dig hos OSAIA Osteoporoseklinik. Det kan være en konsultation med en af vores læger omkring din medicinske behandling eller med en af vores fysioterapeuter omkring korrekt træning. Det kan også være en henvisning til måling af knoglemarkører for at følge op på din medicinske behandling.
DXA scanning
Når du er blevet scannet, kan det være kompliceret at forstå hvad resultatet betyder, og hvordan du skal forholde dig til det. Nederst i appen kan du klikke på ”DXA”. Her kan du få hjælp til at forstå din T-score ved at taste din T-score for hofte og lænd ind, samt dit køn og din alder. Så vil du kunne se resultatet af din skanning på en graf. Her kan du også se, hvordan du ligger i forhold til jævnaldrende på tre grafer, der viser den normale udvikling af T-score i forhold til alder hos kvinder og mænd.
Kalkberegner
For at hjælpe dig med at beregne hvor meget kalk du skal indtage via din kost om dagen, er der i app’en lavet en kalkberegner. Nederst i appen kan du klikke på ”Kalk”. Her kan du indtaste, hvad du spiser og drikker til dagligt. Kalkberegneren kan så beregne dit daglige indtag af kalk for at vurdere, om du har brug for at supplere med et kosttilskud. På ringen i midten vil du kunne se, hvor langt du er fra det anbefalede daglige indtag på 1000-1200 mg kalk om dagen.
Medicin dagbog
For at hjælpe dig til at tage din medicin, kan du under Min Side finde det punkt der hedder ”Medicin”. Her finder du en knap der hedder Medicin Dagbog, hvor du har mulighed for at tilføje den medicin du tager i dag samt sætte en alarm når du skal huske at tage din medicin. Så vil du modtage en notifikation på din telefon hver gang du skal huske at tage din medicin og du kan notere hvad din oplevelse har været med medicinen.
Osteoporose rådgivning
I appen har du mulighed for at booke en gratis forundersøgelse med en osteoporose rådgiver hos OSAIA, hvor I sammen vil gennemgå din osteoporose test og se om rådgivning hos OSAIA er noget for dig.
Du vil få tildelt din osteoporose rådgiver hvor I kommer til at vende emner som medicin, kost, motion, kalkindtag m.m. Du vil få lavet en skræddersyet plan ud fra dine behov og have mulighed for at skrive med din rådgiver så du altid har en der kan hjælpe med svar på spørgsmål når du har brug for det.