Platformen bygger på den seneste forskning indenfor osteoporose og brugen af digitale løsninger. Dette skal være med til at skabe de bedste sundhedsoutcomes for patienterne og besparelser i sundhedsvæsenet.
I dag har mere end 15.000 brugt platformen.
Hvad gør OSAIA anderledes?
Konsultationer med certificeret sundhedsfaglig rådgiver
Kombinerer digital support med personlig og målrettet rådgivning
Brugerdreven innovation med relevante aktører
Samarbejde med de førende organisationer indenfor osteoporose
Partnerskaber og Projekter i OSAIA
Udvikling af algoritmer til osteoporose
September 2023 til marts 2024
Innovationsfonden har valgt at støtte OSAIA sammen med en række partnere der inkluderer Alexandra Instituttet og JBay Solutions, til at udvikle de første behandlings algoritmer til patienter med osteoporose. Målet er at bruge den seneste videnskabelige dokumenteret viden om osteoporosebehandling for at hjælpe med at bestemme hvad der er den mest optimale behandling for patienter med osteoporose.
Der bliver udviklet en Proof-of-concept løsning der bliver testet internt i OSAIA blandt de nuværende sundhedsfaglige rådgivere.
Bevilling fra Innovationsfonden
Februar 2022 til februar 2023
Innovationsfonden har valgt at støtte kommercialiseringen og skaleringen af "Mine Knogler".
"Det er et kæmpe skulderklap til teamet bag appen. Osteoporose er langt bagud i forhold til digitale tilbud, hvis vi sammenligner med andre kroniske sygdomme, og vi kan nu komme videre med at løfte osteoporoseområdet og sørge for at Mine Knogler lever videre og hjælper endnu flere patienter med osteoporose" udtaler co-founder og COO Pernille Ravn Jakobsen.
Projekt DISKOS
Marts 2022 til december 2022
Projekt DISKOS - Digital skræddersyet og sundhedsfaglig rådgivning til patienter med osteoporose.
Projektet er et OPI-projekt i samarbejde med Region Sjælland, Videnscenter for Knoglesundhed og virksomheden Rad som partnere. Formålet er at udvikle og teste et digitalt rådgivningsforløb for patienter med osteoporose i Region Sjælland.
Projektet er et flagskibsprojekt for Region Sjælland, og de bliver dermed den første region i Danmark til at tilbyde online osteoporoseforløb.
"Region Sjælland er en relevant partner i projektet, da regionen på nuværende tidspunkt ikke har nogen tilbud til patienter med osteoporose. Derudover er Region Sjælland kendt for at være innovative og first movers indenfor sundhedsområdet, og vi glæder os meget til at udvikle fremtidens osteoporoseforløb sammen med dem og de andre partnere i projektet" siger Benjamin Suhr, der er CEO hos OSAIA Health.
Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU. Projektet gennemføres i samarbejde med Danish Life Science Cluster.
Evaluering af appen "Mine Knogler"
April 2022 til september 2022
Forskere fra Videnscenter for Knoglesundhed undersøger ved brug af spørgeskemaer og interviews, hvorvidt patienter med osteoporose kan bruge en osteoporose app, og hvilke potentielle muligheder og/eller udfordringer, som patienterne oplever ved brug af app’en.
"Resultaterne vil blive anvendt til at revidere app’en, så den bliver tilpasset patientgruppens behov. Resultater vil også kunne bidrage med ny viden indenfor forskning i patientuddannelser og mHealth interventioner på sundhedsområdet" udtaler Mette Friberg Hitz, der er overlæge og leder af Videnscenter for Knoglesundhed.
Videreudvikling og test af appen Mine Knogler med Sundhedsstyrelsen og Osteoporoseforeningen
Juni 2019 til september 2021
Appen Mine Knogler bygger på den første version af appen, som co-founder Pernille Ravn Jakobsen udviklede i forbindelse med hendes PhD Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital i perioden 2015 - 2018. Indholdet i Appen er blevet videreudviklet og testet i et samarbejde med Videnscenter for Knoglesundhed og en bredt sammensat specialistgruppe med viden om osteoporose, lægefaglig ekspertise, og indsigt i eksisterende borgerrettede tilbud.
"Projektet er en fornem blåstempling af appen, og det glæder mig, at alle patienter med osteoporose i Danmark, nu kan få adgang til appen. Det har været en stor fornøjelse og meget inspirerende at arbejde sammen med førende eksperter på området i Danmark om en national udbredelse af appen. Det er et kærkomment løft af osteoporoseområdet" udtaler co-founder og CEO Pernille Ravn Jakobsen
En kampagne for at udbrede kendskabet til appen blev igangsat sammen med Osteoporoseforeningen i forbindelse med lancering af appen i september 2021. Der er omdelt 7.500 flyers til osteoporoseskoler, sygehuse og lægepraksisser i hele Danmark.
Appen er pr. 1. juni 2022 downloadet mere end 12.000 gange.
Er du patient og kunne tænke dig at få rådgivning om osteoporose
Er det dig? Så kontakt os her: